Husk vi bytter julegaver frem til 31. januar
Tilbage til Inspiration
16. september 13:10

Guide: Kend din skjortekrave

En skjorte er meget mere end bare et stykke tøj – især kraven spiller en afgørende rolle for, hvilket udtryk dit outfit får. Hvad enten du går efter det klassiske business-look, afslappet smart casual, elegante aftener eller hverdagsbrug, findes der en krave til enhver stil og anledning. I denne guide får du et overblik over de mest populære skjortekraver, hvordan du kan style dem, og hvor du kan finde dem.

 

 

Cut Away Krave

Cut Away-kraven er i dag den mest populære kraveform, og det er ikke uden grund. Den har en afbalanceret højde og en medium bred spredning, som gør den velegnet til næsten enhver anledning. Du får plads til både et bredt slips og et minimalistisk look helt uden slips. Kraven har indsyede collar stays, som sikrer stabilitet, og formen er symmetrisk og harmonisk.

Skal du kun eje én skjorte med krave, bør det være denne. Den passer til både møder, forretningsmiddage og hverdage på kontoret, og ser samtidig elegant ud til jeans og en løs blazer.

Cuy away krave

Stylingtips: Med slips anbefales en Windsor-knude, der fylder rummet i kraven. Uden slips kan du lade knapperne stå åbne og eventuelt tilføje et smalt halstørklæde for et mere casual look. Cut away kraven er den meste anvendte og alsidige krave, så den går til det meste. 

Findes hos: Eton, Eterna, Seven Seas, Harvest & Frost, Nimbus CPH

Cut Away krave

 

Extreme Cut Away Krave

Extreme Cut Away er en mere dramatisk udgave af den klassiske Cut Away. Den brede vinkel på kravespidserne giver et markant og moderne udtryk, og er ideel til dig, der gerne vil signalere selvsikkerhed og stilbevidsthed. Kraven har ekstra bred spredning, og er skabt til større slipsknuder.

Vælg denne krave, når du vil stå ud – til formelle events, festlige lejligheder eller et skarpt business look. Uden slips bliver spredningen meget tydelig, og derfor fungerer den bedst med slips.

extreme cut away krave

Stylingtips: Brug den med jakker med brede revers for balance. Vælg et slips i kraftig kvalitet og en stor knude som Full Windsor.

Findes hos: Eton

Extreme Cut Away krave



Kent Krave

Kent-kraven er en klassisk kraveform, som ofte betragtes som en mellemting mellem den traditionelle spidse krave og den mere åbne cut away-krave. Den er kendetegnet ved lidt kortere kravespidser, der peger en smule udad, men uden at blive ekstreme. Det gør Kent-kraven til en af de mest alsidige kraver, som både kan bruges til business og mere afslappede anledninger.

Når den bæres med slips, skaber Kent-kraven en elegant og afbalanceret knude – især med en smallere eller medium størrelse slipsknude. Samtidig fungerer den godt uden slips, hvor den giver et rent og klassisk udtryk, der hverken virker for stift eller for afslappet.

kent krave

Stylingtips: Kombinér med et slips i silke eller uld og vælg en four-in-hand eller halv windsor-knude for et afbalanceret look og Undgå for brede slipsknuder, da de kan virke for tunge til den mere smalle kravespredning. 

Findes hos: Eterna, Seven Seas

Kent krave

Moderate Cutaway Krave

Moderate Cutaway-kraven er en afbalanceret og smal version af den klassiske Cut Away. Med sin moderate højde og smalle spredning tilføjer den et tidløst og elegant touch til ethvert business-outfit. 

Kraven har indsyede collar stays, som sikrer, at formen holder sig skarp hele dagen, og den strukturerede interlining giver et velplejet udtryk. Moderate Cutaway blev tidligere betragtet som et mere formelt valg, men i dag er den et sikkert valg, der balancerer mellem det klassiske og det moderne. 

Den passer perfekt til både slips og habit, men kan også bæres åben for et mere afslappet, men stadig velklædt look.

moderate cut away krave

Stylingtips: Brug Moderate Cutaway med et markant slips for et klassisk business-look, eller vælg en ensfarvet skjorte uden slips for et diskret og elegant udtryk.

Findes hos: Eton, Tee Jays

Moderate cut away krave

Wide Spread

Wide Spread-kraven er inspireret af italiensk stil, hvor spidserne står mere åbne end på Cut Away, men med en blødere konstruktion. Kraven har bred spredning med bløde kanter, ofte aftagelige collar stays og et elegant, men mindre formelt udtryk end Extreme Cut Away.

Wide Spread er oplagt til lange arbejdsdage, hvor du gerne vil se velklædt ud uden at virke for stram i stilen. Den fungerer godt uden slips, især i kombination med strik eller en let jakke.Wide Spread-kraven er inspireret af italiensk stil, hvor spidserne står mere åbne end på Cut Away, men med en blødere konstruktion. Kraven har bred spredning med bløde kanter, ofte aftagelige collar stays og et elegant, men mindre formelt udtryk end Extreme Cut Away.

Wide Spread er oplagt til lange arbejdsdage, hvor du gerne vil se velklædt ud uden at virke for stram i stilen. Den fungerer godt uden slips, især i kombination med strik eller en let jakke.

Wide spread krave

Stylingtips: Fjern collar stays, så kraven falder mere naturligt – perfekt til casual friday. Brug den med smalt slips og blazer for et forretningslook.

Findes hos: Eton

Wide spread krave

Pointed Krave

Pointed-kraven har længere, smalle spidser, der peger nedad, og giver et slankt og skarpt udtryk. Den er klassisk og minimalistisk, og fungerer især godt i en moderne businessgarderobe. Kraven har en smal og spids form, struktureret interlining og understøtter et rent og moderne look.

Vælg Pointed, hvis du ønsker en diskret og klassisk krave, der ikke tager for meget opmærksomhed. Den egner sig godt til skjorter under smalle jakkeslag eller med slim slips.

pointed krave

Stylingtips: Kombinér den med et smalt, slankt slips. Uden slips giver den et underspillet og rent udtryk, ideelt til kontoret.

Findes hos: Eton

Pointed krave

Wing Krave

Wing-kraven er selskabskragen frem for nogen. Den bruges næsten udelukkende til smoking eller kjole og hvidt, og er kendetegnet ved de små, opadstående kravespidser. Kraven er kort med spidser, der peger fremad/opad, og er skabt til butterfly eller plastron – klassisk og formel.

Brug kun denne krave til de mest formelle lejligheder som gallamiddage, bryllupper eller festlige aftener, hvor dresscoden kræver sort eller hvid smoking.

Wing krave

Stylingtips: Brug den altid med butterfly – aldrig slips. Skjorten bør være klassisk hvid, gerne med plissébryst for fuldt selskabslook.

Findes hos: Eton

Wing krave

Button Down Krave

Button-down kraven har et afslappet og sporty udtryk, hvor kravespidserne er fastgjort med små knapper. Det giver en mere uformel stil og holder kraven pænt på plads. Oprindeligt skabt til polospillere i England, er den nu en klassiker i business casual og weekendgarderoben. Kraven har blød konstruktion og ofte ingen kraftig indlægning.

Vælg denne krave, når du ønsker en skjorte, der fungerer til alt fra kontor til café. Den passer bedst uden slips eller med et smalt strikslips, og er oplagt til et afslappet hverdagslook.

Butten down krave

Stylingtips: Brug den med chinos og blazer for preppy stil, eller under en pullover eller cardigan.

Findes hos: Eton, Eterna, Seven Seas
Se vores udvalg

Button Down Krave

Button Under Krave

Button under krave er en moderne variation, hvor knapperne er skjult bag kraven. Den bevarer strukturen fra den klassiske button-down, men fremstår mere elegant og stilren. Knapperne under kravespidserne holder kraven på plads uden at være synlige, og kraven har et mere formelt udtryk end den klassiske button-down.

Vælg denne krave, hvis du kan lide komforten ved button-down, men ønsker et renere og mere forretningsorienteret udtryk. Den fungerer både med og uden slips.

Button under krave

Stylingtips: Kombinér med jakkesæt for et skarpt look, eller uden slips til et elegant, men afslappet kontoroutfit.

Findes hos: Eton, Tee Jays

Se vores udvalg

Button under krave

One Piece Krave

One Piece-kraven er skåret i ét stykke med skjorten og får dermed en naturlig rulning. Den er casual, men raffineret, og især populær i italiensk herremode. Kraven har blød rulning frem for skarpe kanter og fremstår elegant casual.

Vælg denne krave, hvis du vil have en skjorte, der fungerer bedst uden slips, men stadig har masser af personlighed. Perfekt til smart casual garderoben.

one piece krave

Stylingtips: Brug med åbne knapper og blazer. Matcher godt med uld- eller hørstoffer.

 

Findes hos: Eton

one piece krave

Club krave (Round Collar)

Club-kraven, også kaldet rund krave, har afrundede kravespidser og et vintage-præg fra eksklusive engelske kostskoler i 1800-tallet. Kraven har runde, bløde spidser, et unikt og klassisk udtryk, og ses sjældnere i moderne herremode, men er karakterfuld.

Vælg denne krave, når du vil skille dig ud med historisk elegance. Den er perfekt til både business og festlige anledninger med slips eller butterfly.

Rounded krave

Stylingtips: Ser ekstra skarp ud med en smal slipsknude. Kan bruges med jakkesæt for et retroinspireret look.

Findes hos: Eton

Tab Krave

Tab-kraven har en lille strop, der binder de to, kravespidser sammen bag slipset, og løfter dermed slipseknuden. Kraven er smal, med en skjult strop mellem spidserne, og giver et meget struktureret udtryk.

Vælg denne krave, hvis du går med slips til hverdag og vil have skjorten, der gør knuden til centrum. Tab-kraven er især populær i klassisk amerikansk businessstil.

Tab krave

Stylingtips: Skal næsten altid bæres med slips, og passer bedst til mindre knuder som Four-in-Hand.

Findes hos: Eton Custom Made

Pointed Pin Krave

Pin-kraven minder om Tab-kraven, men samles med en lille metalnål (collar pin). Slipset løftes og får stor visuel fokus. Kraven har et formelt, næsten aristokratisk udtryk. Med denne skjorte krave, vil du kunne kopiere stilen fra serien Peaky Blinders. 

Brug denne krave til særlige anledninger, hvor du vil skille dig ud med klassisk elegance. Den er umiddelbart ikke oplagt til hverdagsbrug

pointed pin krave

Stylingtips: Kan bruges som et style statement uden slips, men er oplagt med et smalt slips og en slipseknude som kan løftes op af nålen.

Findes hosEton Custom Made

Rounded Pin Krave

Runded Pin-kraven er lige som pointed pin kraven, men med afrundede kravespidser. Slipset løftes og får også stor visuel fokus. Kraven et lidt mindre formel end pointed pin kraven, men er heller ikke oplagt til hverdagsbrug. Denne skjorte krave kan også bruges, hvis du ønsker at stjæle stilen fra Peaky Blinders.rounded pin 

Brug denne krave til særlige anledninger, hvor du vil skille dig ud med klassisk elegance.

Stylingtips: Brug med smalt slips og lille knude. Kombinér et jakkesæt i grånuancer og bliv lige så stilsikker som Thomas Shelby.

Findes hosEton Custom Made

Mandarin Krave (Grandad Collar)

Mandarin-kraven, Kinakrave og grandad collar, er en stående krave uden spidser. Den har et minimalistisk, orientalsk inspireret udtryk, og er en stærk trend i moderne casual fashion. Kraven er afslappet, stilren og uden kravespidser.

Brug den til sommerens lette looks, casual events eller når du vil bryde med den klassiske skjortestil.

Kina krave

Stylingtips: Brug under en let jakke eller alene med oprullede ærmer. Kombiner med chinos eller hørbukser for et sommerligt look.

Findes hos: Eton Custom Made

Indkøbskurv

Ny kollektion fra ETON Fall/Winter 25 er klar
luk